Danmarks Naturvidenskabelige Akademis uddeling af Industripris
Danmarks Naturvidenskabelige Akademi
Sekretariat: Fysikvej, Bygning 310, DTU, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf.: 45252307
__________________________________________________________________________________________
PRESSEMEDDELELSE
DNA’s Industripris 2021
__________________________________________________________________________________________
Danmarks Naturvidenskabelige Akademi har tildelt Akademiets Industripris for 2021 til professor Ali Salanti, Institut for Immunologi og Mikrobiologi, Københavns Universitet.
Professor Ali Salanti er pioner inden for etablering af samarbejde mellem private virksomheder og Københavns Universitet. Hans karriere inden for innovation startede med præklinisk og klinisk udvikling af en malariavaccine til gravide kvinder i Afrika, et udviklingsprojekt i tæt samarbejde med industrielle partnere. Samarbejdet med private selskaber er i høj grad også sket via etablering af succesfulde spin-out virksomheder. Bland andet har Ali Salanti stiftet VAR2pharmaceuticals og VARCT Diagnostics, som i et offentlig-privat samarbejde finansieret af innovationsfonde, EU og business angels udvikler nye kræftterapier og kræftdiagnostiske værktøjer.
Ligeledes har Ali Salanti været med til at stifte NextGen og AdaptVac, som i samarbejde med Københavns universitet har udviklet og klinisk afprøvet en Sars-COV-2 vaccine. Vaccineresultaterne viser rekordhøj aktivering af immunsystemet, og neutralisering af både den oprindelige virus stamme, men også relevante mutantstammer.
Ali Salanti formidler sin erfaring og viden inden for etablering af offentligt-industrielt samarbejde og spinout virksomheder igennem foredrag og undervisning på kandidat- og ph.d.-kurser inden for innovation. Samtidig med en progressiv bio- innovationsrolle er Ali Salanti en aktiv forsker med mere end 120 peer reviewed artikler.
___________________________________________
Yderligere information om tildelingen af årets Industripris 2021 kan fås hos sekretæren for Danmarks Naturvidenskabelige Akademi professor Niels J. Bjerrum, e-mail nibj@dtu.dk, tlf. 45 25 23 07.